Billeder skaber mening. Visuel formidling kan løfte dit budskab og fange øjet på din målgruppe.

Jeg har tegnet hele livet og jeg er klar til at give dit budskab luft under vingerne, med en illustration, en animation, et vægmaleri eller noget helt syvende. Hellere end det, vil jeg gerne lære dig hvordan du kommunikerer visuelt, så du selv kan begynde at udtrykke dig i billedernes finurlige og effektfulde sprog!
Her på siden finder du et overblik over mine ydelser, samt en masse eksempler på mit arbejde.
Tag med på et kursus i Grafisk Facilitering!
I sin essens handler Grafisk Facilitering om at bruge et simpelt visuelt ordforråd, til at supplere en formidling eller en proces.
Formålet med at kommunikere visuelt, via de store tegninger der konstrueres af mange små og simple elementer, er at udnytte hjernens disproportionalt store kapacitet for bearbejdning af det visuelle. Hjernen bruger 65% af sin sansekapacitet på det vi ser, så ved at udtrykke et budskab helt eller delvist visuelt, kan vi få det til at synke helt til bunds og blive nemmere fordøjet. Vi kan tegne faciliterende, i forbindelse med en formidling eller en undervisning, men begrebet bruges også om den simple og kommunikative tegnestil, der kan bruges til at præsentere og formidle på en levende og inddragende måde.
Ved at bruge simple tegninger til at forankre hovedpointer i et oplæg, et møde eller en proces, kan du give hjernen en “krog” at hænge pointerne op på. Du kan kommunikere og formidle langs hjernens visuelle motorvej, og det bedste er, at det ikke handler om talent eller fingerfærdighed, men kompetence og overblik. Og det kan jeg lære dig!





Jeg udbyder et grundkursus og et fortsætterkursus i grafisk facilitering; begge foregår over én dag. Du vil lære grundlæggende tegnetekniske færdigheder, få indblik i hvad grafisk facilitering er og hvad det kan bruges til, og så får du tegnet nogle flotte og store tegninger, som du kan tage med hjem.





Kurset er for alle og du vil få udleveret alt hvad du skal bruge på dagen.
Citater fra mine kursister:
Tak til Peter for en utrolig kreativ og givende dag. 🙂
Jeg blev overrasket over, hvor langt vi kunne nå med
forholdsvis “simple” redskaber og streger.
Peter er bare rigtig god til at undervise i grafisk facilitering.
Han er selv super god til det og har masser af ideer og
teknikker han lærer fra sig. God rolig og afslappet stil, god til
at være langsom (det skal man nemlig være når folk skal følge
med og lære).
Skønt at opdage at alle kan producere flotte plancher.
Super inspirerende.
For mig har udbyttet være rigtig god, jeg er afklaret med mine
muligheder og betingelserne.
Dejlig konkret og direkte brugbart.
Super med Peters rolige og meget konkrete anvisninger.
[Læs mere og tilmeld dig et af mine åbne hold her!]
ILLUSTRATION
Jeg har illustreret bøger, aviser, hjemmesider, slideshows, læringsspil, undervisningsmateriale, musikvideoer og meget andet. Jeg arbejder både med fysiske og digitale medier og kan tilpasse stil og udtryk efter behov.
Jeg har tegnet hele livet og har i mange år haft en passioneret interesse i at eksperimentere med, hvordan man bedst formidler visuelt og hvordan man puster liv i tegninger. Den bedste proces for mig, er en hvor jeg kan være med fra starten, til at udvikle vision og udtryk.
Se et udpluk af mine tegninger i min Portefølje.

ANIMEREDE FILM
Med en infografisk animationsfilm kan dit budskab blive gjort levende med en dynamisk præsentation, og i et pædagogisk tempo.
Pen to Paper film er den avancerede udgave af en illustration, hvor tegningen kommer til live i samspil med en indtalt tekst. Dette kan suppleres med forskellige animationer og effekter for at formidle et budskab på en fængende og levende måde.
LIVE-TEGNING
Live tegning foregår i samspil med et foredrag, oplæg eller lignende, for at understøtte og styrke læringen, samt for at give deltagerne en følelse af ejerskab, da det er den proces de er medskabende i som tegnes. At føre et visuelt referet under et oplæg, en workshop, eller over en hel dag, f.eks. på et seminar eller en konference, kan indfange og fastholde pointer og temaer og give deltagerne en let overskuelig og flot opsummering, som de kan tage billeder af, eller få tilsendt digitalt efterfølgende.
Efter et arrangement er overstået kan i beholde tegningen eller jeg kan scanne den ind og sende den til jer i et digitalt format, til at printe og dele.


